Øresundsprojektet

Projektet var et samarbejde med i alt otte 8. og 9. klasser fra København, Lund og Malmø kommuner. Klasserne skal arbejdede sammen om bæredygtig udvikling. Projektet omfattede 5 ugentlige undervisningslektioner, 200 lektioner årligt, i skoleårene 2010/11 og 2011/12. Klasserne undervises af to lærere i de involverede lektioner. Der stilles ingen krav vedrørende lærernes fagkombinationer, dog skal naturfagene repræsenteres.

De deltagende lærere vil indgå i en fælles kompetenceudvikling og et samarbejdsseminar. Det forventes, at eleverne besøger hinanden på tværs af Øresund. Projektet støttes af EU. Deltagende lærere fra Utterslev Skole holder evalueringsmøder mindst en gang i kvartalet med deltagelse af skolens ledelse.
DPU/UCC vil følge projektet og bistå med kompetenceudvikling. Det er hensigten med projektet, at 7.-8. klasser fra de involverede kommuner benytter sig blogs på websiden www.oeresundsklasserummet.eu .

Venskabsklasser på tværs af Øresund

Tekst: Peter Garde
Integration i Øresundsregionen er det overordnede tema, når københavnske og skånske 8. klasser arbejder sammen om klima- og energispørgsmål. En fornuftig EU-støttet økonomi i projektet gør busleje og andre nødvendigheder mulig.

I adstadigt tempo kommer de gående og stiller sig op foran hovedindgangen, de 37 elever i  8. klasse, en storklasse der altid har to lærere på, i dagens anledning tre. Mødestedet er Husum skole klokken 8.15, og bussen står allerede klar. Turen går til Sverige, hvor de skal besøge deres venskabsklasse på Svaleboskolan i Veberöd uden for Lund. De to skoler er blandt de fire svenske og fire danske, der er med i et stort EU-støttet interreg-projekt, Öresundsklasserummet, hvis overordnede tema er at uddanne eleverne til at indgå i fremtidens bæredygtige samfund i Øresundsregionen.

Det treårige projekt er gået ind i sit andet år, og eleverne arbejder løbende med en række delemner som grundlag for det overordnede tema. Dels er der det faglige samarbejde, dels er der menneskelige møde og integrationen af svenske og danske elever og lærere. Jævnlige møder skal udbygge det.

Inddelt i fem workshop

Bussen forlader Husum Skole og styrrer mod monumentet for svensk-dansk integration, Øresundsbroen. Med på turen er klassens tre lærere Birgitte Borg, Jesper Væring Nissen og Ander horn. De fleste elever har samlet sig bagerst i bussen som en stor plastisk organisme, der først opløses ved udstigningen foran Svaleboskolan.

Inde på skolen samles de svenske og danske elever, og lærerene giver en indføring til dagens aktiviteter.  På tværs af sprog og klasser skal eleverne arbejde i fem workshops: arbejde med collager, skrive artikler, undersøge og illustrere miljø- og klimaspørgsmål, optage foto og film af aktiviteterne og en sidste workshop foregår i formningslokalet, hvor eleverne skal lave tredimensionelle figurer, der illustrerer Øresundsregionen, dens attraktioner og mennesker.

Alle er aktiviteter, der beskæftiger sig med årets tema: klima, energi, demokrati og svensk-dansk integration.

På opdagelse i databaser

Svaleboskolans to deltagende lærere, Annica Classon og Lennart Söderberg, byder på æblejuice, introducerer dagen og stiller lunch i udsigt over middag. Derefter fordeler eleverne sig rundt om i den nye bygning med moderne faglokaler, rummelige gangarealer og afvekslende opholdssteder.
I miljø- og klimagruppen går eleverne i gang med at undersøge forskellige landes energikilder og forbruget pr. indbygger. Alle arbejder på computer, og det fremgår tydeligt, at nogle elever er meget ferme til at finde facts i forskellige databaser. Med nogen stolthed markerer de svenske elever, at næsten halvdelen af el-produktionen kommer fra vandkraft, mens en lidt større del kommer fra A-kraftværkerne, hvilket vækker knapt så stor begejstring.
Gruppen undersøger også energiforbruget i Danmark, Sverige, Kina og USA. Det giver anledning til en del diskussion, og resultatet af undersøgelsen inspirerer til at lave nogle plancher med søjlediagrammer, for på dem er der så klare højdeforskelle, at det må give alle stof til eftertanke om ansvarlig levevis.

Hvordan skrive en artikel?

I tekst-workshoppen maser Jesper Væring Nissen med en gruppe elever, der skal i gang med at skrive artikler om arbejdet i Öresundsklassrummet og samværet i øvrigt med venskabsklassen.
Det går en lille smule trægt med at komme i gang, hvad Jesper sådan set har taget højde for på forhånd, for han har lavet en lille huskeseddel med tip om, hvordan eleverne kan tage hul på opgaven fx med en fælles mundtlig brain storm.

Jesper får hurtigt manifesteret sig som den centrale person i lokalet, for han taler ud over sit modersmål et klingende svensk efter halvandet års studietid deroppe. Han minder om en artikels bestanddele fra overskrift til underrubrikker og inholdsdele. Der er mange spørgsmål undervejs og han tilkaldes hele tiden til faglig støtte og vejledning, men det lykkes alligevel eleverne at færdiggøre et par artikler inden for den begrænsede tid, der er til rådighed.

Papir og iPad

I collage-gruppen hos Birgitte Borg er der mange diskussioner om klimaproblematikker, og hvad et demokrati er. Et par aktive tosprogede piger sætter stemmeret, grundlov og menneskerettigheder til debat. Eleverne bladrer og klipper i danske og svenske blade og aviser og finder relevante overskrifter og billeder, der indgår i værkerne.
Mindre stationær er foto- og filmgruppen med lærer Anders Horn i spidsen. De kæmper i starten med at snakke sig frem til en fælles idè for optagelserne. Derefter surfer de rundt og besøger de andre grupper og kommer godt rundt på skolen. Den består af flere spredte bygninger med store uderealer og flere boldbaner – grundpriserne er nok ikke så høje i det store land.

Eleverne er udstyret med flere ipads, der ser ud til at stimulere arbejdslysten. Deres resultater skal bearbejdes, så de andre grupper må vente nogle dage med at se, hvad de har fået i kassen.