Darwin – terrariet

På Utterslev skole tilbyder vi gratis læringsforløb i terrariet Darwin.

I Darwin har vi krybdyr, padder samt foderdyr, som er et fantastisk studie af insekternes verden.
Som lærer på en af Københavns Kommunes skoler har du og dine elever en enestående chance for at komme tæt på dyrerne, Observere dem, høre fortællinger om dem, røre dem samt fodre dem. Her kan dine elever blive dyrepassere for en dag og arbejde med adfærd, tilpasning, habitat og formering af udvalgte arter.

Kom på besøg med klassen Kom tæt på dyrene og hør om hvordan dyrerne lever og bor i den virkelige verden, som vi har forsøgt at vise med de terrarier, som de lever i. Vi har skægagamer, vandagamer, kamæleoner, grønne snoge, fugleedderkopper, skorpioner, gekkoer, knælere, springfrøer, pilefrøer, tomatfrøer, tricolorer, vandskildpadder og vandrende pinde. Herudover vil der være fisk, både danske og udenlandske.


Foderdyr
I har også mulighed for at studere vores foderdyr som melorme, fårekyllinger, kakerlakker, og bananfluer.

Terrariet som studie
Vi kigger på deres livscyklus, deres adfærd og biologiske tilpasning i terrariet og taler om deres naturlige tilpasning til naturen.

Book et besøg
Få en introduktion til Darwin, og vælg jeres fokus-emne indenfor:

  • Terrarier
  • Foderdyr: melorme, biller, fårekyllinger, bananfluer,
  • insekternes verden
  • Padder
  • Krybdyr

Book et besøg ved at kontakte Utterslev Skole på: [email protected] 

Charles Darwin

Darwin er opkaldt efter den engelske naturforsker Charles Darwin, som udarbejdede teorier om dyrs udvikling og tilpasning. Nu kan du og din klasse selv prøve.

Darwin udformede en teori efter hans studier på galapagosøerne i 1835. Han mente, at de forskellige arter af dyr og planter, vi ser på Jorden, er et resultat af en udvikling, der sker over meget lang tid. Når der sker ændringer i miljøet, hvor en planteart eller dyreart lever – fx hvis det bliver varmere – har arten to muligheder:

1. Den kan tilpasse sig
2. Den kan uddø

Det er ikke hver enkelt plante eller dyr, der tilpasser sig. Ind imellem sker der små ændringer i både planters og dyrs arveanlæg, som betyder at det nye afkom er en smule anderledes end forældregenerationen. Nogle gange betyder den lille ændring, at planten eller dyret får bedre chancer for at overleve og formere sig. Afkommet arver de samme egenskaber.