Princip for skolebestyrelsens kommunikation med forældre

For at sikre en forankring og opbakning til de perspektiver og beslutninger som bestyrelsen træffer, er det vigtigt med en sund forankring i forældregruppen. Det gælder ift. input til bestyrelsens arbejdet OG kommunikation af bestyrelsens fokusområder og beslutninger – output.

Målgruppe: Bestyrelsens primære målgruppe er kontaktforældre og med dem, den samlede forældregruppe. Dernæst medarbejdere og herefter eksterne samarbejdspartnere og interessenter.

Nedenfor gennemgås de anledninger hvorfra kommunikationen udgår og sikrer den grundlæggende kommunikation til og fra bestyrelsen.

Bestyrelsesmøder:

Input: dagsorden lægges ud som opslag på forældreintra en uge inden bestyrelsesmødets afholdelse.

Output: efter hvert bestyrelsesmøde opsummeres de vigtigste drøftelser og beslutninger på ca. 1 side som sendes ud til alle forældre på forældreintra. Derudover lægges referater fra bestyrelsesmøderne på hjemmesiden løbende. Det sidste punkt på bestyrelsens dagsorden hedder derfor opsummering af aftenens drøftelser til videreformidling i forældregruppen.

 

Velkomstmøde for nye forældre:

En repræsentant fra bestyrelsen deltager og fortæller kort om hvad skolebestyrelsen laver på velkomstmødet i juni

Forældremøder:

Når der er forældremøder hhv. i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, overvejes det altid hvorvidt skolebestyrelsen skal fortælle kort om hvad skolebestyrelsen er optaget af.

Ved vedtagelse af nyt princip og ved vedtagelse af større emner som f.eks. skolens vision/forsøgsordninger/kvalitetsrapporter:

Når bestyrelsen drøfter større emner eller udarbejder principper vil kontaktforældre i hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen blive involveret i drøftelserne/udarbejdelsen. Både med det formål at de kan give input og klæde bestyrelsen ordentlig på til at vedtage så robuste og fyldestgørende beslutninger/principper som muligt OG lade kontaktforældrene vide at der er et nyt princip på vej, som det er vigtigt at de også har kendskab til og er videreformidlere af. Når principper er færdigudarbejdede sendes de ud på forældreintra til alle forældre og lægges på forældreintra.  

Bestyrelsens årsmøde

Hvert år med udgangen af maj, holder bestyrelsen årsmøde. På årsmødet inviteres alle forældre på skolen og bestyrelsen redegør for hvad der har været arbejdet med det forgangene år og der tages et tema op til fælles drøftelse.